Banner-kampagner – eller display-kampagner, som de også kaldes – er gode til at gøre opmærksom på fx et ny produkt eller et rigtig godt tilbud. I de fleste display-netværk betaler man pr. 1000 banner-eksponeringer, men som annoncør skal du være opmærksom på, om bannerne nu også bliver vist til brugere, der er i din målgruppe. Ligeledes skal du være opmærksom på, at nogle display-netværk betragter det som en banner-visning, selvom banneret bliver vist længere nede på en side, så brugeren skal scrolle ned for at se den. Det er det, der kaldes “below the fold”.

I Googles Display-netværk (GDN) betaler man imidlertid ikke for antallet af visninger, men kun når en bruger rent faktisk klikker på bannerannoncen. Det er fantastisk for dig som annoncør, da du derved kan få en masse gratis eksponeringer af din annonce og kun betaler, når banneret sender en bruger ind på din hjemmeside.

Der er intet krav til minimumsbudget eller -periode, kampagnen skal køre, og du bestemmer selv, hvor meget du vil betale for et klik på banneret. Vær opmærksom på, at en bruger, der klikker på et banner, ikke vil være lige så tæt på en konvertering (fx et køb, tidsbestilling eller lignende), som en bruger, der aktivt har søgt efter dit produkt eller din virksomhed på fx Google. Til gengæld kan man med en banner-kampagne ramme en skare af potentielt nye kunder, der normalt ikke ville foretage en søgning på netop det, din virksomhed tilbyder.

Hvis du kan skaffe noget relevant billedmateriale, tilbyder jeg at lave GDN-kampagner inkl. udarbejdelse af bannere med annoncetekster og billeder, kampagneopsætning, udvælgelse af målgruppe og aktivering.

Det vil altid være min anbefaling, at der løbende bliver optimeret på en online marketing-kampagne, så man altid er sikker på at opnå størst mulig effekt af sit mediebudget – det kan fx være, at der skal skrues på, hvor meget man vil betale for et klik (er prisen sat for lav, får man ingen visninger, er den sat for høj, kunne man måske have fået flere klik inden for det samme budget), målgruppen skal måske justeres (enten indsnævres eller udvides), nogle bannere performer måske dårligere end andre, så de skal pauses osv.

Kontakt mig i dag for et uforpligtende tilbud.
E-mail: dan@adismo.dk
Tlf.: 28 99 27 20