Remarketing-kampagner (også kaldet RMKT eller retargeting) er kampagner, hvor du målretter en annonce mod brugere, der allerede har besøgt din hjemmeside.

Mulighederne for remarketing er mange. Har du fx en webshop, der sælger herretøj, og en bruger besøger en af dine sider med eksempelvis en blå blazer, men ikke køber den, så vil du efterfølgende kunne vise samme bruger en annonce for den pågældende blå blazer – evt. med et godt tilbud. Da brugeren allerede har udvist interesse for den blå blazer, og nu ser den til nedsat pris, vil sandsynligheden for et salg gennem remarketing-kampagnen være væsentligt større, end hvis du kører en almindelig banner-kampagne, hvor du ikke målretter brugere, der allerede har besøgt din hjemmeside.

Du har også mulighed for at målrette brugere, der fx har klikket på en Køb-knap, men som ikke har gennemført købet. Disse brugere vil typisk være meget tæt på at konvertere, hvorfor en remarketing-kampagne her vil give rigtig god mening.

Vær opmærksom på, at der kræves minimum 100 aktive brugere eller besøgende inden for de sidste 30 dage til hver målgruppe i en Google Display-kampagne, og minimum 1000 aktive brugere eller besøgende i en Google Search-kampagne – ellers vil målgruppen ikke være stor nok til at fungere.

Hvis der fx ikke er nok brugere, der har klikket på en Køb-knap uden at konvertere, til at man kan lave en målgruppe, kan man i stedet vælge at lave en lidt bredere målgruppe, eksempelvis alle der har kigget på herrejakker. Denne målgruppe vil i dette tilfælde være den mest relevante, du kan målrette dine kampagner.

Kontakt mig i dag for et uforpligtende tilbud.
E-mail: dan@adismo.dk
Tlf.: 28 99 27 20